1-2-3 Pandekager

Risengrød

fb_img_1502925416616Jeg elsker risengrød, og spiser det mindst en gang om måneden – hele året! 😊 Det kræver alligevel en del portioner, før man kommer frem til de forhold der giver den bedste risengrød. Jeg har forsøgt med forskellige mærker – ris, såvel som mælk. Forskellige kogetider og “temperaturer” på kogepladen. Og nu er jeg endelig kommet frem til den kombination, der giver den mest cremede, søde, rig på ris risengrød – som jeg i øvrigt kan garantere, IKKE brænder på 😊

Ingredienser

1 liter gårdmælk (IRMAs Gårdmælk)

1 dl fløde (Egelykke)

1 spsk sukker

180 g grødris (FirstPrice)

20171019_161136

Sådan gør du

Tilberedningstid 1 time, 15 minutter

Kom mælk, fløde og sukker i en tykbundet gryde, og bring det i kog under konstant omrøring. Når mælke-fløde blandingen har slået et par bobler, tilsættes risene. Lad koge på høj varme under konstant omrøring i 2 minutter. Skru ned for blusset (jeg har induktion, og skruer ned på 3). Læg låg på og sæt uret til 15 minutter. Rør i gryden, læg låg på og sæt uret til 15 minutter igen. Rør i gryden. Nu skal du ikke længere bruge låget. Skru yderligere ned for blusset (jeg skruer ned på 2), sæt uret til 10 minutter og rør i gryden. Gentag 3 gange, således at risengrøden har kogt 30 minutter med låg og 40 minutter uden.

Hvis du synes det lyder forvirrende, kommer her en kort oversigt over kogetiden:

(Blusset står på 3)
Låg på
15 minutter
Rør
Låg på
15 minutter
Rør
Læg låget væk
(Blusset står på 2)
10 minutter
Rør
10 minutter
Rør
10 minutter
Rør
10 minutter
Rør

Nu skulle risengrøden gerne være færdig og dejligt cremet 😊 Hvis du synes den er for blød, så tag den af varmen og lad den stå i 5-10 minutter imens du laver kanelsukker og dækker bord 😊

fb_img_1508427708452

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1-2-3 Pandekager