Hej.

Jeg har den holdning, at hvis man laver god og lækker mad, så bør man ikke holde på opskriften. Og det er uanset om det er en gammel familieopskrift, eller en man selv har fundet på. Mad gør glad – god mad gør gladere. Derfor skal god mad deles. Og det er egentlig det jeg vil her på bloggen – dele ud af mine opskrifter.

Jeg elsker at eksperimentere med mad, og det gælder hele viften af hvad der er spiseligt. Jeg kan godt lide når mad præsenterer sig godt. Vi spiser jo først med øjnene, og så nytter det ikke noget hvis vi skuffer munden lige bagefter. Jeg synes det er lidt hyggeligt at gøre noget ud af maden. Hvis jeg alligevel har stået og lavet den, hvorfor så ikke også gøre den lækker og indbydende at se på?

Hvorom alt er, så vil jeg som sagt dele ud af mine opskrifter her på min blog – og du er velkommen til at prøve dem hjemme i dit eget køkken, hvis du skulle finde noget der falder i din smag 🙂

Udover min interesse i og passion for madlavning, har jeg også en familie at tage mig af. Jeg er gift og er mor til 2 små drenge, og de fylder rigtig meget i min hverdag. Så jeg kan ikke udelukke at min familie også er at finde herinde 🙂

Du er hjertens velkommen til at følge mig på Instagram @michellstaal som er fyldt med hverdags øjeblikke af mig og min familie – og selvfølgelig MAD! 😉

Kram fra Michell