Multifunktionel tomatsauce

Fald nu bare omkuld!

Ligeså meget jeg elsker at putte min søn på knap 2 år, ligeså meget hader jeg det også. Ja, “hader” er et stærkt ord. Men jeg hader det virkelig.

Da Bjørn var ca. 1/2 år gammel, havde han en stærk reaktion på et tigerspring – eller udviklingsspring, om man vil. Han var så umulig at få til at sove (både til lur og om aftenen), så vi sad med ham og vuggede ham i vores arme til han faldt i søvn, hvor vi så kunne lægge ham i hans tremmeseng. Det var faktisk rigtig rart og hyggeligt at sidde med sin lille dreng og putte ham på den måde. Og det blev en vane for os, helt uden at vi tænkte over det. For nu er han snart 2 år, og det tigerspring er for længst overstået! Og vi er faktisk først lige begyndt at putte ham ved at lægge ham i sengen – i denne uge! Og hold nu op, hvor bliver man træt! På den ene side elsker jeg at putte ham på denne måde. At sidde i en stol ved siden af hans seng og synge godnatsange, kysse ham godnat og ae ham. Det er SÅ hyggeligt. (Tænker snart at indføre godnathistorier??) Men.. så begynder han at afbryde når jeg synger, og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg beder ham om at tie stille og lukke øjnene, for nu skal han sove og tage et smut til drømmeland. Og det er jo slet ikke fair for ham at jeg sidder der og bliver irriteret over at han ikke bare kan falde omkuld. Det tager altid en time – mindst! Og hvis jeg ikke lige har fået sovet til middag om dagen med Storm (2 måneder gammel), så er jeg simpelthen for træt til det pjat. Derfor er min mand og jeg kommet frem til at putning skal påbegyndes kl. 19, for så er der en nogenlunde chance for at han sover kl. 20. Og det der med at sige “så bliver han bare puttet senere, for så er han mere træt” NIX! Det tager en time, uanset om vi påbegynder putning kl. 19, 20 eller 21! Men der er heldigvis også dage hvor han falder hurtigt i søvn 🙂

Hvad er jeres putte ritualer? Hvor lang tid tager det for jeres børn at falde i søvn?

Kram fra Michell

20170721_214902

Hold kæft hvor jeg elsker de drenge! ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Multifunktionel tomatsauce